Europahus Icon Europahus Icon

EuropaHus Mariagerfjord drives af en bestyrelse, et sekretariat og hundredvis af frivillige

Europahus Ikon

Vi skaber synergier, muligheder og værdier

Om Europahus

EuropaHus Mariagerfjord har som formål at fremme den europæiske demokratiske samtale og samtalen om europæisk demokrati.

Vi tager de vanskelige debatter og søger hele tiden at gøre dem folkelige. Vi hjælper nordjyske virksomheder med at finde rundt i EU-junglen, og vi skaber folkelig debat.

Det gør vi både i dagligdagen og med et årligt folkemøde i den smukke gamle by Mariager.

Der er ingen modsætning mellem at være lokalt og regionalt forankret og samtidig have europæisk udsyn. Tværtimod!. Vi bor alle sammen i Europa, vi handler europæisk og er alle del af en Europas skæbne.

Som partner i EuropaHus er du sikret adgang til rådgivning i branchespecifikke spørgsmål om lovgivning og støttemuligheder i EU.
Vi kender beslutningsprocesserne i EU indgående. Vi kender forskel på en forordning og et direktiv. Og vi har netværket til at påvirke lovgivningen i Europa-Parlamentet.

Herudover underviser vi løbende på uddannelsesinstitutioner og i foreninger i europæiske spørgsmål. Vi har over 30 års erfaring med EU-lovgivning og information.

EuropaHus formål er at udbrede kendskabet til europæiske spørgsmål. Det gør vi gennem undervisning på uddannelsesinstitutioner, virksomhedsrådgivning og et årligt folkemøde.

Vi gør det, fordi Europa er en del af vores fælles hverdag. Vi handler over grænserne. Vi er alle i daglig kontakt med internationale spillere via SoMe. Vi er afhængige af medicinleverancer, energileverancer og udefra. Vi kan ikke lave klimatilpasning alene. Vores landbrug er dybt integreret i internationale regler. Vi kan ikke skabe sikkerhed i Europa alene. Uanset hvad man mener om EU som organisation, så er Europa en integreret del af vores hverdag.

Den store udfordring er at udøve sine demokratiske rettigheder i en europæisk hverdag. Hvordan sætter vi rammerne op for de internationale giganter? Og hvilke rammer, skal det være? Sidst men ikke mindst: Hvordan hjælper vi vores lokale og regionale virksomheder med at navigere i den europæiske lovjungle.

Det er spørgsmål, der optager os. Og vi gør noget ved det. Vi tror på, at europæisk politik kan folkeliggøres. Derfor holder vi et folkemøde. Vi mener, at vores unge skal uddannes til at forstå strukturen i europæiske beslutningsprocesser. Derfor underviser vi i Europa-spørgsmål. Vi insisterer på, at vores virksomheder skal have lige og fair konkurrencevilkår. Derfor rådgiver vi om støttemuligheder og påvirkning af lovgivningen.

 

EuropaHus Mariagerfjord drives af en bestyrelse

Først og fremmest har Folkemødet hundredvis af frivillige og det hele ledes af et sekretariat med en faglig kompetent bestyrelse bag sig.

Den består af:

  • Franz Cuculiza, som er administrerende direktør for Aage Vestergaard Larsen.
  • Jane Grøn er byrådspolitiker for Socialdemokratiet i Mariagerfjord Kommune.
  • Torben Ringe er regionsrådsmedlem i Region Nordjylland for Socialdemokratiet.
  • Frank Kristensen er direktør hos Spar Nord i Hobro.
  • Mogens Jespersen er borgmester i Mariagerfjord Kommune.
  • Lasse Rich er administrerende direktør for Musikkens Hus i Aalborg.

Mød vores samarbejdspartnere

Se alle her
  • Sparnord
  • Region-nordjylland
  • Eurowind
  • Mariagerfjord-kommune
  • Smukfest
  • Smukevent
  • Finans danmark
  • Lægemiddelindustriforeningen
  • Danskerhverv
  • Danskindustri